Reducer allergi og høfeber med akupunktur

For nogle er allergien årstidsbestemt som ved høfeber, mens andre lider af allergi hele året, men rammes kun, hvis de er i kontakt med det, de er allergiske over for som fx ved støvmide-, dyre- eller fødevareallergi. Nogle har kun én form for allergi, mens andre har krydsallergier og har dermed flere former for allergi.

Symptomerne kan variere og være forskellige, men uanset hvilken form for allergi du lider af, så er akupunktur en effektiv behandlingsform, der kan reducerer og afhjælpe symptomerne.

Akupunktur er godkendt af WHO til behandling af allergi.   

Hvordan foregår behandlingen?

Måske er du én af de mange, der lider af allergi og som oplever generende symptomer som røde kløende øjne, løbende næse, hududslæt samt hævelse og kløe i svælget.

Allergi er tegn på et svækket immunforsvar, hvor kroppen reagerer på bestemte påvirkninger. Jeg bruger derfor altid akupunkturen til at styrke immunforsvaret og behandle de opståede symptomer. Derudover ser jeg på de ubalancer, du har i kroppen, og som skaber symptomerne, for således at gå ind og afbalancere kroppen og fjerne årsagen bag symptomerne.  

Akupunktur er altid en individuel behandling, som er skræddersyet og tilpasset dine symptomer og grundlæggende ubalancer i kroppen.

Hvor ofte skal du have akupunktur i allergisæsonen?

Hvis din allergi er sæsonbetonet, skal du optimalt i gang med behandling cirka én måned, inden symptomerne starter. Et behandlingsforløb er meget individuelt og varierer fra person til person. Typisk skal du have intensiv behandling i starten med fx én gang om ugen, herefter én gang hver anden uge og efterfølgende vil der være længere mellem behandlingerne alt efter behov og resultater. Regn med 5-10 behandlinger, men det kan også være færre eller flere gange.

Nogle oplever effekt efter første behandling, men som regel skal der et par behandlinger til, førend du oplever en reduktion af allergisymptomerne. Symptomerne flader ud over de efterfølgende sæsoner, således behandles der intensivt det første år og gradvist mindre de efterfølgende sæsoner.  

Kontakt mig hvis du vil vide mere.

Hanne Winther Engell: ”Jeg prøvede akupunktur mod allergi for første gang sidste år hos Rebekka. Det gjorde en kæmpe forskel for mig med hensyn til pollenallergi. Jeg er gået i gang igen i år, inden der kommer for mange pollen i luften.”

Undgå vinterdepression

For mange mennesker er vinteren en hyggelig tid med tændte stearinlys og hygge i stuerne. For andre er vinteren lang og mørk, og da vi ikke får så meget sol, lys og luft, som vi plejer, rammes mange af tristhed, manglende energi og måske endda en vinterdepression. 

Heldigvis kan vi selv gøre en del for at afhjælpe dette. 

  • Det er vigtigt at få så meget lys som muligt. Desværre er det ikke alle, der kan rejse sydpå, men du kan sørge for at komme udenfor så meget som muligt, mens der er dagslys, og især når solen skinner. Der er uger, hvor solen ikke skinner, eller hvor du ikke har mulighed for at komme meget ud. Her kan du have glæde af en lyslampe, som kan stå foran dig måske på arbejdet ved siden af computeren eller bare derhjemme.  
  • Motion betyder også meget for humøret. Så hvis du kan komme ud og løbe en tur, får du kombineret motion og lys. Hvis det ikke er muligt, er det selvfølgelig også fint med andre former for motion. Det handler om at skabe bevægelse i kroppen, for ved bevægelse udløses endorfiner, som er et kroppens lykkehormoner.     
  • Når du sover godt om natten, får du også mere energi om dagen. Så husk at slukke computeren og mobilen mindst en time, inden du lægger dig til at sove. Du kan også gå en tur, drikke en kop kamillete, eller hvad du nu oplever får dig til at falde bedst til ro.
  • Da solen er den vigtigste kilde til D-vitamin, kan et tilskud D-vitamin i vinterperioden også være en god idé.
  • Akupunktur er også rigtig godt til at behandle symptomer som stress, søvnløshed og depression. Kontakt mig hvis du vil vide mere om, hvordan et akupunktur kan bruges i den forbindelse.

Akupunktur mod myggestik

Hører du til dem, der altid bliver stukket af myg om sommeren, og som generes voldsomt af stikkene, der klør, bliver røde og hæver op? Så kan akupunktur hjælpe. De seneste par år er vi mange akupunktører, der har givet rigtig mange behandlinger for myggestik med virkelig god effekt. Behandlingen er meget simpel og består kun af et par enkelte nåle.

Med denne akupunkturbehandling mod myggestik vil du opleve at blive stukket langt mindre, end du plejer, og de myggestik, du får, hæver mindre op og klør mindre.  

Hvornår og hvor ofte skal du behandles?

Det er altid godt at forebygge og få den første behandling, når sommeren starter, men du kan også sagtens få behandling, når du får de første myggestik. Nogle gange skal der en enkelt behandling til, men ofte skal der et par behandlinger til henover sæsonen for at opnå en mærkbar effekt. Der kan godt gå en uge eller to, før effekten af behandlingen er optimal. Når du har opnået en effekt, kan du forvente, at behandlingen varer cirka et år.

Helt præcist, hvad nålene gør i denne myggestiksbehandling med akupunktur, er svært at forklare, men teorien er, at nålene hæmmer histaminproduktionen. I hvert fald oplever jeg som akupunktør, at det virker.  

Ring til mig, hvis du vil vide mere, eller hvis du vil booke en tid.

Akupunktur til stress og søvnløshed

I dag oplever mange, at hverdagen går meget stærkt, og vi hele tiden er online både mentalt og digitalt. Når vores hjerner konstant er på arbejde, og vi konstant bliver bombarderet med impulser, får vi ikke ro til at genoplade. Derfor oplever mange at blive ramt af stress. Ikke at forveksle med travlhed. Stress i en kortere periode er fint, men herefter skal man gøre det modsatte, nemlig få ro i kroppen og hovedet for at genoplade. Kroppen er som med en bankkonto. Bliver vi ved med at hæve penge, men sætter aldrig penge ind, så har vi en dag et stort underskud. Det samme gælder for vores krop. Vi kan ikke kun hæve fra energikontoen, vi skal også sætte ind.     

Stresssymptomer

Symptomer på stress kan være mange og forskellige. Nogle oplever hjertebanken, svimmelhed og let til tårer, mens andre får hukommelsesproblemer og har svært ved høje lyde. Fælles for de fleste er søvnproblemer, som igen forværrer stressen. Sover man dårligt om natten, har man mindre overskud om dagen. Det bliver en negativ spiral, der kan være svær at bryde. Lytter vi ikke til vores krop, så siger den måske en dag helt fra, og vi går ned med stress. Derfor er det vigtigt at lytte til kroppens signaler, for i sidste ende vinder kroppen altid, og så er vejen tilbage lang.

Kom bedre gennem et stressforløb med akupunktur

Akupunktur har en beroligende virkning på kroppen, så du føler dig afspændt og afslappet. Flere undersøgelser viser også en væsentlig forbedring af livskvalitet og velbefindende efter akupunktur. Ligeledes har akupunktur en gunstig indvirkning på søvn og på at genoprette en bedre balance i kroppen. Derfor er der ved stresssymptomer og søvnproblemer
hjælp at hente med akupunktur, som kan hjælpe dig nemmere gennem en periode med stress og stressrelaterede symptomer.