Reducer allergi og høfeber med akupunktur

For nogle er allergien årstidsbestemt som ved høfeber, mens andre lider af allergi hele året, men rammes kun, hvis de er i kontakt med det, de er allergiske over for som fx ved støvmide-, dyre- eller fødevareallergi. Nogle har kun én form for allergi, mens andre har krydsallergier og har dermed flere former for allergi.

Symptomerne kan variere og være forskellige, men uanset hvilken form for allergi du lider af, så er akupunktur en effektiv behandlingsform, der kan reducerer og afhjælpe symptomerne.

Akupunktur er godkendt af WHO til behandling af allergi.   

Hvordan foregår behandlingen?

Måske er du én af de mange, der lider af allergi og som oplever generende symptomer som røde kløende øjne, løbende næse, hududslæt samt hævelse og kløe i svælget.

Allergi er tegn på et svækket immunforsvar, hvor kroppen reagerer på bestemte påvirkninger. Jeg bruger derfor altid akupunkturen til at styrke immunforsvaret og behandle de opståede symptomer. Derudover ser jeg på de ubalancer, du har i kroppen, og som skaber symptomerne, for således at gå ind og afbalancere kroppen og fjerne årsagen bag symptomerne.  

Akupunktur er altid en individuel behandling, som er skræddersyet og tilpasset dine symptomer og grundlæggende ubalancer i kroppen.

Hvor ofte skal du have akupunktur i allergisæsonen?

Hvis din allergi er sæsonbetonet, skal du optimalt i gang med behandling cirka én måned, inden symptomerne starter. Et behandlingsforløb er meget individuelt og varierer fra person til person. Typisk skal du have intensiv behandling i starten med fx én gang om ugen, herefter én gang hver anden uge og efterfølgende vil der være længere mellem behandlingerne alt efter behov og resultater. Regn med 5-10 behandlinger, men det kan også være færre eller flere gange.

Nogle oplever effekt efter første behandling, men som regel skal der et par behandlinger til, førend du oplever en reduktion af allergisymptomerne. Symptomerne flader ud over de efterfølgende sæsoner, således behandles der intensivt det første år og gradvist mindre de efterfølgende sæsoner.  

Kontakt mig hvis du vil vide mere.

Hanne Winther Engell: ”Jeg prøvede akupunktur mod allergi for første gang sidste år hos Rebekka. Det gjorde en kæmpe forskel for mig med hensyn til pollenallergi. Jeg er gået i gang igen i år, inden der kommer for mange pollen i luften.”

Akupunktur mod myggestik

Hører du til dem, der altid bliver stukket af myg om sommeren, og som generes voldsomt af stikkene, der klør, bliver røde og hæver op? Så kan akupunktur hjælpe. De seneste par år er vi mange akupunktører, der har givet rigtig mange behandlinger for myggestik med virkelig god effekt. Behandlingen er meget simpel og består kun af et par enkelte nåle.

Med denne akupunkturbehandling mod myggestik vil du opleve at blive stukket langt mindre, end du plejer, og de myggestik, du får, hæver mindre op og klør mindre.  

Hvornår og hvor ofte skal du behandles?

Det er altid godt at forebygge og få den første behandling, når sommeren starter, men du kan også sagtens få behandling, når du får de første myggestik. Nogle gange skal der en enkelt behandling til, men ofte skal der et par behandlinger til henover sæsonen for at opnå en mærkbar effekt. Der kan godt gå en uge eller to, før effekten af behandlingen er optimal. Når du har opnået en effekt, kan du forvente, at behandlingen varer cirka et år.

Helt præcist, hvad nålene gør i denne myggestiksbehandling med akupunktur, er svært at forklare, men teorien er, at nålene hæmmer histaminproduktionen. I hvert fald oplever jeg som akupunktør, at det virker.  

Ring til mig, hvis du vil vide mere, eller hvis du vil booke en tid.