skip to Main Content

Heartworks Lomi Lomi

Hvad er Heartworks Lomi Lomi massage?
Heartworks Lomi Lomi er en helkropsmassage, der oprindelig stammer fra Hawaii, og som går mange hundrede år tilbage. Massagen foregår i et konstant flow af vuggende, bølgende og rytmiske bevægelser, der får kroppen helt ned i tempo. Det er en massage for dig, der føler dig stresset og anspændt, og hvor du gerne vil slippe tankerne, komme helt ned i kroppen og få fornyet energi.

Selvom Heartsworks Lomi Lomi er en blid og afslappende massage, så er det også en dybdemassage, der går ind og virker lindrende på muskelspændinger og infiltrationer. Massagen skaber flow i kroppens kredsløb og nervesystem, hvilket øger blodgennemstrømningen i kroppen og fjerner ophobede affaldsstoffer.

Lomi Lomi er det hawaiianske ord for massage og er en del af den hawaiianske livsfilosofi og åndelige tradition. Der findes flere grene inden for Lomi Lomi. Jeg anvender Heartworks metoden, som blev grundlagt af Sherman Dudoit.

Oprindelig blev Lomi Lomi udført af store mestre, som udviklede massagen udelukkende for at behandle de kongelige. I dag er Lomi Lomi tilgængelig for alle og i mange dele af verden som en smuk massageform, der giver flow og overskud i krop, sind og sjæl.

Jeg har valgt at integrere Heartworks Lomi Lomi som en del af mine behandlinger, da jeg har oplevet, hvor virkningsfuld den er både fysisk og psykisk. Samtidig harmonerer den godt med den kinesiske tankegang, da det også er meridianbanerne, der behandles.

Jeg tilbyder kun Heartworks Lomi Lomi til kvinder.

Kontakt os først for at få en tid til parmassage: mail@sagamassage.dk eller sms 2872 3395.

Parmassage
Du kan også opleve Heartworks Lomi Lomi massagen som en parmassage med en, du holder af. Hvad enten I er et kærestepar, veninder eller mor og datter, så har I her mulighed for skøn forkælelse og kvalitetstid sammen.

Parmassagen foregår i samme rum, og I tildeles hver jeres behandler, som sørger for, at I får en individuel behandling med velvære for krop og sind, samtidig med at I får oplevelsen og følelsen af fællesskab, hvor I deler noget sammen.

KONTAKT

Akupunkturmageriet
Lyngby Behandlerhus
Christian X’s Allé 168
2800 Lyngby

CVR 37370606
Telefon 23113880
E-mail:
info@akupunkturmageriet.dk

AkupunkturMageriet Rebekka Simonsen akupunktør akupunktur
Back To Top