Hvordan hjælper vi de unge ud af Covid-19 isolation?

Den seneste tid har fokus særligt været på de unge som en af de grupper, der rammes særlig hårdt af Covid-19. Ikke af selve virussen men derimod af de mange konsekvenser i samfundet, som virussen har medført. Mange unge mistrives under de nuværende forhold med isolation, online undervisning og nedlukning af idrætsfaciliteter. ”Dette sker i en tid i deres liv, hvor netop de sociale relationer er yderst vigtige for deres personlige udvikling”, fortæller psykoterapeut Rikke Fleckner fra Lyngby Behandlerhus, der dagligt møder unge, som er påvirket både psykisk, fysisk og læringsmæssigt.

Livet bag skærmen

Udover at undervisningen foregår bag en skærm, så foregår de unges sociale liv nu også i høj grad bag en skærm, og her peger undersøgelser på, at de digitale medier ikke kan kompensere for savnet af det fysiske samvær. Derfor giver mange unge også udtryk for, at de har følt sig ensomme under nedlukningen. Samtidig fungerer onlineundervisningen uden fysisk kontakt ikke optimalt. Det har som konsekvens, at motivationen for læring falder, og det gør det faglige niveau dermed også. ”Når de unge udvikler en større usikkerhed i deres faglighed, begynder de at tvivle på, om de kan fortsætte,” forklarer Rikke Fleckner, der oplever unge, der har valgt at stoppe, eller som er kommet i tvivl, om de kan fortsætte på deres studie.

De fysiske konsekvenser

Forskere fra Syddansk Universitet har i samarbejde med TV2 afdækket de fysiske konsekvenser af nedlukningen for en 8. klasse i København. Her har det vist sig, at konsekvensen af den fysiske inaktivitet i gennemsnit har givet de unge en vægtstigning på næsten otte kilo over et år. Heraf er 3,3 kilo rent fedt. Ligeledes viste undersøgelsen, at elevernes blodtryk og hvilepuls er steget. Alt sammen tal, der vækker bekymring blandt forskere og idrætsforeninger, der frygter, at de unge får svært ved at komme i gang med deres sport igen. På sigt kan det give sygdomme som diabetes og blodpropper.

De unge er altså hårdt ramt på forskellige niveauer, og flere og flere psykologer og psykoterapeuter oplever en stigende tendens til blandt andet angst, stress, depression og søvnløshed blandt unge. Her er det vigtigt, at de unge – og deres forældre gør – hvad de kan for at blive hjulpet bedst muligt gennem denne tid.

Hvad kan de unge selv gøre:

Skab struktur i hverdagen og fasthold rutiner. Struktur er vigtig for ikke at havne i modløshed. Det er lige fra at stå op om morgenen og få børstet tænder til at huske at spise frokost. Ved at komme op, komme i gang og komme i bad bliver det også nemmere at mødes fysisk, da man allerede er i gang.

2. Sceneskift. Kom ud af sengen, når du har undervisning. Der skal være et skifte fra seng til skrivebord, så der er forskel på skole og fritid.

3. Udnyt pauserne. Kom ud og gå en tur og få noget luft i pauserne, som du også ville gøre i skoletiden. Din hjerne har behov for ilt.

4. Fasthold det sociale. Aftal at mødes fysisk med et par venner og gå en tur et par gange om ugen. Måske kan du også have en klassekammerat over til onlineundervisning, så I er to og kan sparre med hinanden. Tag selv initiativ til at se nogle venner. Det er vigtigt at fastholde de sociale relationer i virkeligheden og ikke bare online. Del dine tanker med dine venner. De har højst sandsynligt mange af de samme tanker som dig.

5. Tag ansvar. Selvansvar er endnu vigtigere i denne tid. Er du i tvivl om noget skolemæssigt, så kontakt din lærer eller skolens studievejleder og fortæl om dine bekymringer. I stedet for at gå med det selv, så afdæk om der er hold i dine tanker og frygt. Lav aftaler med dig selv, skriv det ned og hæng det op, så du ser det visuelt og lettere kan holde dig selv op på det. Tag styringen selv, acceptér at det er, som det er lige nu, og få det bedste ud af det.

6. Kost, motion og søvn og hænger sammen og styrker dig fysisk og mentalt. Sørg derfor for at integrere det i din hverdag, da det giver energi, glæde, bedre indlæring og øget selvværd. Så pas dine sovetider, spis sundt og regelmæssigt og inddrag mindst 30 minutters bevægelse i din hverdag. Løb en tur, lav planken, køb nogle håndvægte eller kør mountainbike. Find inspiration på Youtube eller blandt dine venner. Har du det godt med din krop, så har du det også bedre med dig selv.

7. Slip det, du ikke kan gøre noget ved. Er der ting, du kan gøre noget ved, så gør noget ved det. Er der ting, du ikke kan gøre noget ved lige nu, så slip det og gør noget andet. Lad være med at dvæle ved det, der ikke er muligt, men fokusér på det, der kan lade sig gøre. Vær kreativ og se muligheder i stedet for begrænsninger. Lær at strikke eller spille guitar, læs nogle bøger eller lær et nyt sprog. Spil ’brætspil’ online, så som ’Det dårlige selskab’ med vennerne. Tag initiativ og tænkt kreativ.