af Rebekka Simonsen d. 26. oktober 2021

Mange unge oplever, at det er svært at gå til eksamen med et pres om at få høje karakterer, at skulle præstere sit ypperste inden for et bestemt tidsinterval og med en frygt for, at den berømte klap går ned.

At dette pres nu betyder en markant stigning blandt unge, der tager medicin som for eksempel betablokkere for at klare eksamenspresset, er en trist udvikling. Betablokkere gives normalt mod hjertekarsygdomme som for eksempel forhøjet blodtryk. Nu kaldes det også for ”study drugs”. Måske skyldes udviklingen et større pres på de unge i dag? Måske er det bare blevet nemmere at udskrive medicin til at dulme livets udfordringer? Eller begge dele?

Nervøsitet omkring eksamen er forståeligt og har altid eksisteret, men receptpligtig medicin til unge i den forbindelse burde hverken være nødvendigt eller være vejen frem.

Alternativer til medicin
Ikke mindst når der findes andre alternativer, som selvfølgelig kræver mere af det enkelte menneske end at sluge en pille. Til gengæld kan de unge mennesker have glæde af denne indsats også fremover i livet. Her tænker jeg på metoder som yoga, meditation, gåture i skoven og vejrtrækningsøvelser, som alt sammen giver ro i kroppen og dermed også i hovedet.

Nada giver den ønskede indre ro
Derudover kan jeg i høj grad anbefale Nada op til et eksamensforløb. Nada er en simpel øreakupunkturbehandling med dokumenteret effekt, hvor der sættes fem nåle i hver øre, som man sidder med i 45 minutter. Nada er en metode, der hjælper til at stabilisere organismen både fysisk og psykisk. Helt konkret hjælper Nada med at give en indre ro, der blandt andet betyder forbedret søvn samt reduceret stress, angst og rastløshed. Behandlingen gives optimalt gives to gange om ugen i starten og herefter med udtrapning efter behov.

Læs mere om Nada: NADA øreakupunktur – AkupunkturMageriet eller på Nada-Danmarks hjemmeside: Nada-Danmark – En recoverymodel baseret på øreakupunktur. Du er også meget velkommen til at kontakte mig på 23113880, hvis du vil vide mere om, hvordan Nada kan hjælpe, og hvordan et forløb foregår.

af Rebekka Simonsen d. 26. oktober 2021

Den seneste tid har fokus særligt været på de unge som en af de grupper, der rammes særlig hårdt af Covid-19. Ikke af selve virussen men derimod af de mange konsekvenser i samfundet, som virussen har medført. Mange unge mistrives under de nuværende forhold med isolation, online undervisning og nedlukning af idrætsfaciliteter. ”Dette sker i en tid i deres liv, hvor netop de sociale relationer er yderst vigtige for deres personlige udvikling”, fortæller psykoterapeut Rikke Fleckner fra Lyngby Behandlerhus, der dagligt møder unge, som er påvirket både psykisk, fysisk og læringsmæssigt.

Livet bag skærmen
Udover at undervisningen foregår bag en skærm, så foregår de unges sociale liv nu også i høj grad bag en skærm, og her peger undersøgelser på, at de digitale medier ikke kan kompensere for savnet af det fysiske samvær. Derfor giver mange unge også udtryk for, at de har følt sig ensomme under nedlukningen. Samtidig fungerer onlineundervisningen uden fysisk kontakt ikke optimalt. Det har som konsekvens, at motivationen for læring falder, og det gør det faglige niveau dermed også. ”Når de unge udvikler en større usikkerhed i deres faglighed, begynder de at tvivle på, om de kan fortsætte,” forklarer Rikke Fleckner, der oplever unge, der har valgt at stoppe, eller som er kommet i tvivl, om de kan fortsætte på deres studie.

De fysiske konsekvenser
Forskere fra Syddansk Universitet har i samarbejde med TV2 afdækket de fysiske konsekvenser af nedlukningen for en 8. klasse i København. Her har det vist sig, at konsekvensen af den fysiske inaktivitet i gennemsnit har givet de unge en vægtstigning på næsten otte kilo over et år. Heraf er 3,3 kilo rent fedt. Ligeledes viste undersøgelsen, at elevernes blodtryk og hvilepuls er steget. Alt sammen tal, der vækker bekymring blandt forskere og idrætsforeninger, der frygter, at de unge får svært ved at komme i gang med deres sport igen. På sigt kan det give sygdomme som diabetes og blodpropper.

De unge er altså hårdt ramt på forskellige niveauer, og flere og flere psykologer og psykoterapeuter oplever en stigende tendens til blandt andet angst, stress, depression og søvnløshed blandt unge. Her er det vigtigt, at de unge – og deres forældre gør – hvad de kan for at blive hjulpet bedst muligt gennem denne tid.

Hvad kan de unge selv gøre:

1. Skab struktur i hverdagen og fasthold rutiner
Struktur er vigtig for ikke at havne i modløshed. Det er lige fra at stå op om morgenen og få børstet tænder til at huske at spise frokost. Ved at komme op, komme i gang og komme i bad bliver det også nemmere at mødes fysisk, da man allerede er i gang.

2. Sceneskift.
Kom ud af sengen, når du har undervisning. Der skal være et skifte fra seng til skrivebord, så der er forskel på skole og fritid.

3. Udnyt pauserne.
Kom ud og gå en tur og få noget luft i pauserne, som du også ville gøre i skoletiden. Din hjerne har behov for ilt.

4. Fasthold det sociale
Aftal at mødes fysisk med et par venner og gå en tur et par gange om ugen. Måske kan du også have en klassekammerat over til onlineundervisning, så I er to og kan sparre med hinanden. Tag selv initiativ til at se nogle venner. Det er vigtigt at fastholde de sociale relationer i virkeligheden og ikke bare online. Del dine tanker med dine venner. De har højst sandsynligt mange af de samme tanker som dig.

5. Tag ansvar
Selvansvar er endnu vigtigere i denne tid. Er du i tvivl om noget skolemæssigt, så kontakt din lærer eller skolens studievejleder og fortæl om dine bekymringer. I stedet for at gå med det selv, så afdæk om der er hold i dine tanker og frygt. Lav aftaler med dig selv, skriv det ned og hæng det op, så du ser det visuelt og lettere kan holde dig selv op på det. Tag styringen selv, acceptér at det er, som det er lige nu, og få det bedste ud af det.

6. Kost, motion og søvn
og hænger sammen og styrker dig fysisk og mentalt. Sørg derfor for at integrere det i din hverdag, da det giver energi, glæde, bedre indlæring og øget selvværd. Så pas dine sovetider, spis sundt og regelmæssigt og inddrag mindst 30 minutters bevægelse i din hverdag. Løb en tur, lav planken, køb nogle håndvægte eller kør mountainbike. Find inspiration på Youtube eller blandt dine venner. Har du det godt med din krop, så har du det også bedre med dig selv.

7. Slip det,
du ikke kan gøre noget ved. Er der ting, du kan gøre noget ved, så gør noget ved det. Er der ting, du ikke kan gøre noget ved lige nu, så slip det og gør noget andet. Lad være med at dvæle ved det, der ikke er muligt, men fokusér på det, der kan lade sig gøre. Vær kreativ og se muligheder i stedet for begrænsninger. Lær at strikke eller spille guitar, læs nogle bøger eller lær et nyt sprog. Spil ’brætspil’ online, så som ’Det dårlige selskab’ med vennerne. Tag initiativ og tænkt kreativ.