OM REBEKKA SIMONSEN
Lysten og interessen for akupunktur spirede længe i mig, inden jeg kastede mig over faget. En baggrund som klassisk og moderne danser gav mig tidligt en grundlæggende forståelse og fornemmelse for kroppen og dens muligheder samt begrænsninger. Dansen førte mig videre til yogaens forunderlige verden samt en mindfulness-instruktøruddannelse. I yoga og mindfulness bruger man ligesom i akupunkturens verden også kroppen og vejrtrækningen til at helbrede sig selv.
Gennem tiden og egne erfaringer blev jeg styrket i, hvordan akupunktur på fantastisk vis og uden bivirkninger supplerer det etablerede sundhedssystem. Herfra voksede mit ønsket om at arbejde med mennesker og kroppen inden for forebyggelse og behandling. Et ønske, der førte til den 2,5 år lange uddannelse som akupunktør i Traditionel Kinesisk Medicin på Københavns Akupunkturskole, de obligatoriske 300 timers anatomi, fysiologi og sygdomslære hos læge Ole Købke, 50 timers sundhedspsykologi hos Karsten Munk og 12 timers førstehjælp gennem Røde Kors, som jeg opdaterer hvert andet år.
Udover at have min egen klinik er jeg også vejleder og supervisor på Københavns Akupunkturskole.
Jeg efteruddanner mig løbende og holder mig opdateret med, hvad der sker inden for akupunktur og komplementær behandling.
Min tilgang
Akupunkturens holistiske tankegang, der anskuer det hele menneske og ikke blot det enkelte symptom, og hvor krop og psyke hænger uløseligt sammen, er helt i tråd med min livsopfattelse. Da alle mennesker er forskellige, selvom visse symptomer kan være ens, er min tilgang til akupunkturen altid at skræddersy behandlingen til det enkelte menneske. Jeg afsætter derfor god tid til hver behandling, sætter mig grundigt ind i de eksisterende problematikker og bestræber mig på at gøre den enkelte behandling personlig, autentisk og virkningsfuld. Derudover inddrager jeg teknikker fra andre behandlingsformer som kraniosakralterapi, kinesiologi og massage for at opnår de bedste resultater.
Udover akupunktur
Til daglig ejer og driver jeg Lyngby Behandlerhus sammen med Body SDS behandler Toke Hougaard. Vi er et hus med selvstændige og engagerede behandlere, der dækker bredt inden for en række forskellige behandlingsformer, så vi sikrer at kunne hjælpe så mange mennesker som muligt.
Tidligere har jeg arbejdet inden for kommunikation, journalistik og markedsføring med mange års erfaring fra medicinalindustrien, uddannelsessektoren og den grafiske branche. Jeg drager fordel heraf i mine behandlinger, idet jeg bruger min erfaring i at tale med mennesker og min analytiske tilgang til at komme rundt om det hele menneske og sortere i relevant og ikke relevant.
UDDANNELSE
2023
Hawaiiansk Heartworks Lomi Lomi kursus II
Hawaiiansk Heartworks Lomi Lomi kursus I
2022
Kranio-Sakral terapi, posturologisk korrektion af kranium og fodstilling, Lars Kjeldal
Reiki 2, Juri Christensen
Smertelindring med Øreakupunktur, Lars Kjeldal
Thorax kursus, First 8
2021
Reiki 1, Juri Christensen
Master Tung Acupuncture and Facereading, Philip Weeks og Claus Sørensen
Diagnose og behandling af stress og angst, Nigel Ching
Behandling af Shen-ubalancer, Nigel Ching
Fem fase diagnose – emotioner og konstitutioner, Nicholas Garner
2020
Treating Traume – Understanding the PTSD healing proces, Tzafri Nachmani
2019
Bindevævsteknik og bindevævsmassage, Fulcrum Institute, Helle Haugaard
Dr. Tan Balance method Seminar 1, 2, 3, Israeli Tan Center, Guy Polak og Adi Fromm
RESET 1 og 2, behandling af kæbespændinger med kinesiologi
Hawaiiansk Heartworks Lomi Lomi massage
Healing food og TCM, Diderick Leggett
2018
Workshop 14 dage på Shanghai University of Traditional Chinese Medicine
Øreakupunktur modul 1 og 2, Anne Marie Vester
Meridianbalancering 2, Lars Kjeldal
2017
Autoriseret NADA-behandler, NADA Danmark, Lars Wiinblad
Posturologi, Lars Kjeldal
2016
Smertebehandling gennem meridianafbalancering, Lars Kjeldal
2015
Akupunktør i Kinesisk Traditionel Medicin (TCM), Københavns Akupunkturskole, RAB-godkendt
Anatomi, fysiologi og sygdomslære, 300 timer, Læge Ole Købke
Sundhedspsykologi, 50 timer, Karsten Munk
2013
Medinstruktør i Meditation og Mindfulness, Henning Daverne
2004
Master i Professionel Kommunikation, Roskilde Universitetscenter
1998
Cand.ling.merc. i fransk, Copenhagen Business School